fredag den 13. september 2013

Back on track

Så er vi "back on track" igen... Efter noget der føles evigheder vil jeg til at skrive lidt på bloggen igen om vores hverdag. Den bliver nemlig fyldt op med en masse spændende ting det næste stykke tid.

I Juli havde vi en god lang sommerferie (næsten 4 uger) i DK. Og hold da op nogle dejlige uger. Vejret var jo fantastisk og vi kom til stranden en del. Det var så dejligt at se familien igen og Oliver har nydt det i fulde drag. Det er så trist at vi bor så langt væk. Men vi holder ud lidt endnu. 
Efter vi er kommet hjem igen og kommet ind i den vante hverdag er der kommet mere ro på igen. Oliver nyder nu at være hjemme igen, at lege med sine venner og jeg har savnet mine veninder. Der skal til at ske store ting. 

Oliver skal starte i vuggestue fra d. 1. Oktober. Gisp! Jeg skal til at arbejde igen, men der er stadig nogle ting der lige skal på plads med arbejdet. Han skal afsted 3 dage om ugen. Mandag, Onsdag og Fredag hele dagen og det er så meningen at jeg skal arbejde de dage. Vi er meget spændte på hvordan det hele kommer til at gå og hvordan vores hverdag nu skal til at ændre sig. Det bliver en spændende tid vi går i møde!