Olivers vej til verden del 2

Var ikke i tvivl om at det var vandet der var gået. Fik vækket Kasper og bedt ham om at hente et håndklæde. Hele natten gik med sivende fostervand men ingen veer. Om dagen havde jeg en tid til en No stress-test. En test hvor de kører en strimmel i en times tid og tjekker om barnets hjerterytme er konstant. Jeg ringede til jordmoderen som sagde jeg skulle komme og få lavet testen. Vi gik derop (30 min. gang) i håb om at jeg kunne få nogle flere veer. Olivers hjerterytme var ikke alt for god og fik at vide at jeg åbenbart havde drukket for lidt vand. Drak 3 store glas imens de kørte en strimmel igen og nu så det meget bedre ud. Begyndte også langsomt at få flere og bedre veer. Tænk sig, at være dehydreret kunne gøre sådan en stor forskel. Kasper fik strenge ordre på at give mig rigeligt med væske og så kunne vi tage hjem og slappe af. Om aftenen herhjemme begyndte jeg nu at få ret kraftige veer. Jeg kunne ikke være nogle steder og de begyndte at komme med jævne mellemrum. På dette tidspunkt var jeg meget træt, havde ikke sovet siden vandet gik. Vi ringede til hospitalet og spurgte om vi måtte komme ind. De havde åbenbart meget travlt (noget med fuldmåne?), men forsikrede os om at de ville gøre en stue klar. Da vi havde tjekket ind kom vi ind i et lidt mindre rum imens vores stue blev ledig. Hvad der herefter sker har jeg ikke den store tidsfornemmelse af. Ved kun hvad Kasper har fortalt mig om forløbet og jeg kan huske glimt, men det hele er meget rodet. Det var ikke på nogen måde dramatisk og alting tog meget lang tid, men veerne var nu så stærke at jeg på en måde gik ind i mig selv. Kan huske jeg fik noget at sove på fordi jeg var så træt. Efter at have sovet et par timer kom vi ind på vores stue. Her blev jeg tjekket og var kun udvidet 2 cm. Herefter er alt et stort rod i mit hovede. Jeg havde kraftige veer, men hvis jeg koncentrede mig nok kunne jeg godt holde det ud. Olivers hjerterytme var rigtig fin. Jeg var ude af sengen, gik rundt, var i badekar og sad på en bold det meste af tiden. Ved ikke hvor mange timer der var gået nu, men det var nok natten til d. 8. Marts. Udvidede mig næsten ikke og de mistænkte at mine veer ikke var kraftige nok. De ville gerne give mig ve-fremkaldende drop. Da det nu var over 24 timer siden vandet var gået, var der en stor risiko for infektion som de åbenbart tog meget seriøst. Fostervandet var stadig klart og hjerterytmen var god. Der var stor undren blandt jordmødrende hvorfor jeg ikke udvidede mig hurtigere. Der blev lagt en lille detektor ind som skulle måle mine veer. De var slet ikke kraftige nok til at skubbe et barn længere ned som de først havde antaget. Udover dette havde de mistænkt at Oliver lå lidt skævt med hovedet og sad lidt fast. Lavede en noget smertefuld øvelse hvor jeg sad på alle fire i sengen, ved hver ve skulle jeg bukke mig bagover så langt jeg kunne. Det hjalp lidt, oliver havde vendt sig en smule, men ikke på problemet at mine veer ikke var stærke nok. Jeg var så udmattet på dette tidspunkt og de havde sagt at det var muligt jeg skulle have et kejsersnit. Jeg fik derfor lagt en epidural. Epiduralen var som sendt fra himlen. Jeg kunne nærmest ikke mærke den blev lagt og det tog al smerten væk. Jeg kunne dog stadig mærke hvornår jeg fik en ve og følte mig egentlig bare lettet. De startede det ve-fremkaldende medicin og skruede langsomt op. Tror jeg var oppe på max på et tidspunkt. Veerne blev kraftigere og jeg udvidede mig langsomt. Da jeg langt om længe var udvidet de magiske 10 cm var det nu d. 9. Marts sent og aftenen. Jeg havde fået feber og truslen om en infektion var nu realistisk. Veerne var ikke kraftige nok til at være presseveer og vi besluttede at jeg skulle have et kejsersnit. Der var åbenbart kø til at få et kejsersnit denne aften og da det ikke var så akut ventede vi et par timer. Jeg ville gerne prøve at presse med på veerne og det lykkedes da også Kasper at få et glimt af et lille hovede med masser af sort hår. Jeg sov nærmest da de var ved at gøre mig klar. Var så udmattet. Operationsstuen var lys, kold og fyldt med mennesker. Alle sammen var utrolig rare og jeg følte mig i gode hænder. Selve kejsersnittet var lidt ubehageligt. Det gjorde ikke ondt, men var meget ubehageligt at de skulle presse ham ud. I min søvndrukne tilstand hørte jeg dem sige at han var stor og snittet skulle derfor gøres større. Kasper så det hele. Endelig hørte jeg et lille gråd og hørte dem allesammen sige at det var en meget stor, men rask dreng. Han blev hurtigt tørret, svøbt og lagt hen til mit hovede.

Det første møde med vores dejlige søn Oliver - født d. 10. Marts kl. 01.49

Fortsættelse følger..

Olivers vej til verden del 1

Jeg havde altid forestillet mig at en graviditet ville være fuld af mange komplikationer og gener - dette var dog ikke tilfældet for mig, heldigvis. Jeg vil sige at jeg havde en forholdsvis "nem" graviditet. Vil lige slå fast at jeg bestemt ikke synes det at være gravid er nemt, men i forhold til de skrækkelige historier man hørte om uafbrudt kvalme i 9 måneder, bækkenløsning, graviditetssukkersyge og andre komplikationer, følte jeg mig nu ret heldig. De første 3 måneder havde jeg da lidt kvalme der kom og gik, men jeg har aldrig brækket mig. Det var mere appetitten det kneb med og jeg havde bestemt ikke lyst til for stærk mad. Kunne nærmest ikke holde lugten ud nogle gange. Den første "rigtige" skanning var nakkefoldsskanningen ved 12 uger. Alt så rigtig fint ud. Jeg skulle vælge om jeg ville føde ved en læge eller jordmoder. Da jeg ikke fejlede noget og var ved godt helbred, fandt jeg det naturligt at vælge en jordmoder. Herovre er der ret mange tjek hele tiden og jeg kan snart ikke huske alt hvad de testede for. Det er lidt på godt og ondt. Jeg var jo glad for at der blev taget sig godt af mig og barnet, men det gav mig også en grund til at blive nervøs når de snakkede om hvad jeg skulle testes for næste gang. Ved misdannelsesskanningen fik vi at vide at vi skulle have en sund og rask dreng. Vi fik også et par billeder af ham i 3D som er blev studeret godt og grundigt. 
Da jeg var omkring 7 måneder henne stoppede jeg med at arbejde og havde derfor rigeligt med tid til mig selv og den voksende mave. Jeg begyndte at få ret meget vand i kroppen og kunne ikke længere passe mine ringe. Fingerne prikkede når jeg sov, men jeg sov stadigvæk godt og havde det alt i alt rigtig fint. Terminen nærmede sig og ca. 3 uger inden termin sagde jordmoderen at Oliver havde vendt sig og sat sig fast. Der var ikke meget plads tilbage og han asede og masede derinde. Kan huske det var ret ubehageligt og gav mig kvalme. 
Terminen d. 1. Marts kom og gik... Ingen baby. Den dag havde jeg en tid hos jordmoderen og vi snakkede om igangsættelse men jeg ville gerne have en naturlig fødsel som muligt, så skulle i hvert fald ikke sættes igang. Havde hørt om mange langtrukne fødsler fra fødselsforberedelsen hvor der var brugt medicin til igangsættelse og det lød ikke særlig tiltalende. Dagene sneglede sig afsted. Tasken var pakket for længst og d. 6. Marts løb jeg frem og tilbage i vores gang af desperation. Ingenting skete (selvfølgelig!) og vi gik i seng. Lige over midnat (d. 7. Marts) mærkede jeg et underligt blop! og kunne mærke der sivede noget ud af mig. 

Morgenmad d. 7. Marts

Fortsættelse følger..

Fødselsdagsgaver

Når man har fødselsdag får man jo også gaver, især når man er en lille charmør der vinder alles hjerter. Oliver var en meget glad og spændt dreng, da han pakkede alle sine fine gaver ud. 
Det startede om morgenen, vi fik en dejlig morgenmad efterfulgt af gaver fra Farmor, der var kommet med posten dagen inden. Da gæsterne ankom blev gavebordet også hurtigt fyldt op, men da der skete så meget nåede Oliver ikke at pakke alle gaverne op imens de var der. Dette gjorde han efter aftensmaden hvor han kunne sidde i ro og pakke hver enkelt gave op. Hold da op hvor fik han nogle gode ting. De er allesammen et stort hit! Nu var det flest venner med børn der var inviteret, så måske de lige ved hvad der hitter og hvad der ikke gør. Han fik også lidt tøj, som dersværre var til vask da billedet blev taget.
Udover disse gaver har han lidt til gode, idet hans Mormor kommer på besøg på fredag og bliver her en uge. Vi glæder os sådan!

Gaven fra Farmor bliver pakket op

Fra venstre: Peter Pedal puslespil, bog og målebånd / Magnetiske klodser fra Tegu / Xylofon / CD / Trompet / Puslespil / Sleich Løve og Leopard / Mr. Potatohead / Melissa and Doug klodser

1 ÅR!

Så blev min lille mand 1 år! Det er ret vildt og det føltes lidt mærkeligt hele dagen. Vi havde nu rigtig travlt lige til det sidste med forberedelserne, især lørdagen blev brugt en del i køkkenet. Vi havde allesammen en rigtig god dag og vores venner fejrede Oliver med gaver, lykkeønskninger og dejlige kram. Til sidst var man en meget træt dreng og da gæsterne tog hjem blev det til en velfortjent fødselsdagslur. Oliver er dog ikke helt på toppen disse dage da han er ved at få et par ordentlige kindtænder. Det ser ret brutalt ud og jeg håber bare de snart bryder igennem. 
Idag var dagen hvor Oliver havde hans 1 års undersøgelse ved lægen. Det gik rigtig fint. Alt er som det skal være men han har ikke taget så meget på. Lægen sagde at det nu var meget normalt fordi han er så aktiv. Han vejer 10.6 kg og er 79 cm lang. 

Vores store eventyr del 3

Da vi kom hjem efter en dejlig sommerferie og et fantastisk bryllup i Danmark, stod det igen på hverdag. Resten af 2011 stod stort set på arbejde. Vi begyndte jo forståeligt nok også at planlægge hvad der skulle ske efter jeg havde født. Jeg undersøgte barselsforholdene på min arbejdsplads og var (som jeg godt havde regnet med) IKKE imponeret. Jeg ville få 2-3 måneders barsel. Det kunne jeg slet slet ikke forholde mig til og det blev hurtigt besluttet at jeg ville sige op og gå hjemme. Hvor lang tid vidste vi ikke, men gerne efter danske forhold. Økonomisk kunne vi godt få det til at løbe rundt (her er der ikke meget økonomisk støtte fra det offentlige), men der skulle tænkes lidt mere over hvor og hvad pengene blev brugt på. Så kom spørgsmålet jo også om vi skulle finde noget større at bo i. Oprindeligt havde vi tænkt at det nok skulle gå, men da kontrakten på vores lejlighed på Beacon Hill skulle fornyes for endnu et fuldt år, kom vi alligevel i tvivl. Den var jo ret lille med sit ene soveværelse, mikroskopiske køkken og en tur på møntvaskeriet med baby var ikke noget der tiltalte os. Så i August 2011 begyndte vi at lede efter noget andet. Vi ville gerne bo i Cambridge (en forstad lige på den anden side af floden fra Boston) da det var et hyggeligt sted og man kunne få lidt mere for pengene. Vi var så heldige at finde den mest perfekte nyrenoverede lejlighed til en leje der kunne betales, men bestemt dyrt. Vi flyttede ind i September 2011 og tog endnu en tur i IKEA. 
Da vinteren nærmede sig og jeg langsomt blev større, var der nogle ting med mit visum der skulle på plads. Jeg havde indtil videre været på mit eget visum uafhængigt af Kasper og dette visum ville udløbe i Februar 2012. Da min termin var d. 1. Marts havde vi ikke mulighed for at vente med at få mig over på Kaspers visum, som nu var muligt da vi var gift. Vi skulle alligevel hjem over julen og besluttede os derfor at få mig på Kaspers visum. Dette betød dog at jeg nu ikke havde et arbejdsvisum. Jeg kunne derfor ikke vende tilbage til mit arbejde da vi kom til Boston igen og vi fandt det unødvendigt at ansøge om et arbejdsvisum, da det højst sandsynligt ville tage 1-3 måneder at få. På dette tidspunkt ville jeg have født og derefter gå hjemme. 
Jeg havde en dejlig afslappet men meget lang "barsel" inden Oliver kom til verden. Til sidst var jeg godt utålmodig. Den 1. Marts kom og gik.. Jeg havde det i det mindste godt og havde en utrolig nem graviditet. Lidt over midnat d. 7. Marts gik vandet imens jeg lå og sov. 

På billedet er jeg 40+1

Dette er sidste del på vores store eventyr. Historien om Olivers vej til verden kommer i et andet indlæg. 

Om sne og fødselsdag

Det sner. Øv! 

Jeg har nu været alene mor i 5 dage og begynder at trænge til en pause. Kasper skulle gerne komme hjem sent i aften, men men men.. vi er i øjeblikket midt i en snestorm, så jeg ved ikke hvor godt det ser ud for flytrafikken. Udover det, havde jeg lige set frem til forår og havde så sent som i går lige spottet et par forårsblomster titte op af jorden. 

Vi skal i hvert fald ud når Oliver vågner. Vi trænger begge til lidt luft. 

Jeg har været igang med at planlægge det sidste til Oliver's forestående fødselsdagsfest på Søndag. Planlægge lyder måske som så meget, men jeg har lige fået indkøbt de sidste ting på nettet til festen og fået nogle ting på plads (i mit hovede) mht. maden. Gæsterne er inviteret for noget tid siden, vi bliver ca. 15 med 7 børn. Gæsterne kommer kl. 12 til frokost og kage. Jeg har tænkt mig at lave en grovbolle (kage)mand, dertil lidt salat og diverse pålæg. Til dessert skal vi have gulerods cupcakes og Oliver skal selvfølgelig have sin helt egen med et lys i. Oppyntning er der også styr på og vi skal selvfølgelig have en masse danske flag frem. Glæder mig - men det er også noget vemodigt. Jeg kan slet ikke forstå det.. Prøv at se hvor stor han ser ud. Han er en rigtig dreng nu!

Legehjørnet

Billederne her er fra vores stue af Oliver's lille legehjørne. Der er ikke så meget at sige om det, end at han elsker det og bruger det rigtig meget. Skum pladerne (eller hvad de hedder?) er fra SkipHop og er et stort legetøj i sig selv, da de fungerer lidt som et puslespil. Udover det, er de behagelige at sidde på og beskytter mod det kølige trægulv. Puderne er mere for vores skyld, da vi tit ligger dernede og leger med alt hans legetøj. 

I skrivende stund sover Oliver til eftermiddag. Jeg får en kop kaffe og prøver at forberede et par ting. Er blandt andet igang med at planlægge Oliver's fødselsdag denne Søndag. Mere om det i et andet indlæg.
Er der noget i gerne vil vide, så skriv endelig.

I lørdags..

.. var vi jo en tur inde i byen. Vi havde en dejlig afslappet familiedag hvor vi blandt andet fik købt løbe sko til mig. Jeg løber ikke så meget men håber at komme lidt mere igang når vejret bliver lidt bedre. Jeg købte dem i 'Boston Marathon' - en butik hvor de virkelig har et godt udvalg af løbe sko og ved hvad de snakker om. Efter at have foretaget en løbetest ude på fortovet og prøvet 4 forskellige par sko, faldt valget på disse. De føles helt rigtige og glæder mig til den første løbetur.
Oliver fik også shoppet lidt - han kan dog bedst lide at shoppe klodser.

Oliver's gemakker..

Her er et par billeder af Oliver's værelse. Det er et meget lille rum, men det ligger perfekt lige op ad vores soveværelse. Lige nu bliver det kun brugt til at sove og blive puslet i. Alle møblerne er fra IKEA ligesom resten af vores møbler. Jeg er ikke så stor fan af de amerikanske møbler og da det også er midlertidigt vi bor her, er det en god billig løsning. Oliver har et lille legehjørne inde i stuen hvor alt hans legetøj er. Billeder af det kommer en anden dag.

Det er weekend og lørdagen står på familie tid med blandt andet en gåtur ind til Boston. Vi skal spise frokost, nyde solen og måske købe et par nye løbe sko til mig. I morgen tidlig tager Kasper til Lake Tahoe på en conference. Så de næste 5 dage er det bare bettemanden og jeg. Det bliver svært at undvære farmand, men vi må lave en masse sjove ting og råhygge herhjemme. Håber i får en dejlig weekend derude!

Vores store eventyr del 2

Vi kom stille og roligt på plads i vores lille lejlighed, men nu ventede der en del praktiske ting når man flytter til et nyt land. Hvor kunne vi handle ind? Hvilke Tv og internet udbydere brugte man? Hvad med sygesikring? Der var mange ting vi skulle have styr på, udover det skulle vi også gå på arbejde. Min uge lød på 40 timer (normalt fuldtidsarbejdsuge i USA) men ofte arbejdede jeg langt over. Det blev forventet og jeg ville jo selvfølgelig gerne give et godt indtryk samt komme hurtigst muligt ind i det nye stof. Man kan nok sige vi havde en del at se til de første 3 måneder, efter det, gik det hele noget nemmere og man følte sig mere afslappet og tilpas. Der var jo også det med sproget.. Vi kom jo begge fra forsker verdenen og var begge vandt til at snakke engelsk i vores dagligdag på arbejdet, men vi skulle da begge have opbygget et noget større ordforråd. Nu kunne vi slappe lidt mere af, fokusere på at få en større omgangskreds, og evt. planlægge et par ture ud af byen. Vi var dog hjemme i Danmark over julen 2010 hvilket var utrolig rart. Ikke mindst at vide, når vi ankom til Boston igen havde vi et hjem og vores egen seng at sove i. I julen friede Kasper til mig, 2 dage inden vi skulle tilbage til Boston. Det var sødt, romantisk og helt perfekt. Jeg var slet ikke i tvivl om at vi skulle være sammen altid og det blev da også forstærket af alt det vi havde været igennem sammen. Vi aftalte at vi ville hjem til Danmark og giftes i sommeren 2011 og således begyndte planlægningen. 
De første 6 måneder af 2011 gik med arbejde, et par ture til New York, et bryllup i Montreal, en tur til San Francisco, venner, planlægning af bryllup og ellers nyde vores by. Vi begyndte at snakke om familieforøgelse i foråret. Det var helt bestemt noget vi begge glædede os til og tænkte (som mange andre nok tænker) at det nok ville tage noget tid. Men men men.. I midten af Juni stod jeg med en positiv test i hånden. Det var fantastisk, spændende og skræmmende på en gang. Alt gik planmæssigt, jeg kom til lægen, fik tildelt en jordmoder og var til nakkefoldsscanning der viste en sund og rask baby. Et par dage efter skanningen tog vi til Danmark og blev gift. Det var en smuk dag hvor vi havde mulighed for at se hele familien på en gang og fortælle om den glædelige nyhed..

Trinity Church og Hancock Tower til højre

Stuen i lejligheden

Vores bryllup

Fortsættelse følger..