Olivers vej til verden del 1

Jeg havde altid forestillet mig at en graviditet ville være fuld af mange komplikationer og gener - dette var dog ikke tilfældet for mig, heldigvis. Jeg vil sige at jeg havde en forholdsvis "nem" graviditet. Vil lige slå fast at jeg bestemt ikke synes det at være gravid er nemt, men i forhold til de skrækkelige historier man hørte om uafbrudt kvalme i 9 måneder, bækkenløsning, graviditetssukkersyge og andre komplikationer, følte jeg mig nu ret heldig. De første 3 måneder havde jeg da lidt kvalme der kom og gik, men jeg har aldrig brækket mig. Det var mere appetitten det kneb med og jeg havde bestemt ikke lyst til for stærk mad. Kunne nærmest ikke holde lugten ud nogle gange. Den første "rigtige" skanning var nakkefoldsskanningen ved 12 uger. Alt så rigtig fint ud. Jeg skulle vælge om jeg ville føde ved en læge eller jordmoder. Da jeg ikke fejlede noget og var ved godt helbred, fandt jeg det naturligt at vælge en jordmoder. Herovre er der ret mange tjek hele tiden og jeg kan snart ikke huske alt hvad de testede for. Det er lidt på godt og ondt. Jeg var jo glad for at der blev taget sig godt af mig og barnet, men det gav mig også en grund til at blive nervøs når de snakkede om hvad jeg skulle testes for næste gang. Ved misdannelsesskanningen fik vi at vide at vi skulle have en sund og rask dreng. Vi fik også et par billeder af ham i 3D som er blev studeret godt og grundigt. 
Da jeg var omkring 7 måneder henne stoppede jeg med at arbejde og havde derfor rigeligt med tid til mig selv og den voksende mave. Jeg begyndte at få ret meget vand i kroppen og kunne ikke længere passe mine ringe. Fingerne prikkede når jeg sov, men jeg sov stadigvæk godt og havde det alt i alt rigtig fint. Terminen nærmede sig og ca. 3 uger inden termin sagde jordmoderen at Oliver havde vendt sig og sat sig fast. Der var ikke meget plads tilbage og han asede og masede derinde. Kan huske det var ret ubehageligt og gav mig kvalme. 
Terminen d. 1. Marts kom og gik... Ingen baby. Den dag havde jeg en tid hos jordmoderen og vi snakkede om igangsættelse men jeg ville gerne have en naturlig fødsel som muligt, så skulle i hvert fald ikke sættes igang. Havde hørt om mange langtrukne fødsler fra fødselsforberedelsen hvor der var brugt medicin til igangsættelse og det lød ikke særlig tiltalende. Dagene sneglede sig afsted. Tasken var pakket for længst og d. 6. Marts løb jeg frem og tilbage i vores gang af desperation. Ingenting skete (selvfølgelig!) og vi gik i seng. Lige over midnat (d. 7. Marts) mærkede jeg et underligt blop! og kunne mærke der sivede noget ud af mig. 

Morgenmad d. 7. Marts

Fortsættelse følger..