fredag den 1. marts 2013

Vores store eventyr del 2

Vi kom stille og roligt på plads i vores lille lejlighed, men nu ventede der en del praktiske ting når man flytter til et nyt land. Hvor kunne vi handle ind? Hvilke Tv og internet udbydere brugte man? Hvad med sygesikring? Der var mange ting vi skulle have styr på, udover det skulle vi også gå på arbejde. Min uge lød på 40 timer (normalt fuldtidsarbejdsuge i USA) men ofte arbejdede jeg langt over. Det blev forventet og jeg ville jo selvfølgelig gerne give et godt indtryk samt komme hurtigst muligt ind i det nye stof. Man kan nok sige vi havde en del at se til de første 3 måneder, efter det, gik det hele noget nemmere og man følte sig mere afslappet og tilpas. Der var jo også det med sproget.. Vi kom jo begge fra forsker verdenen og var begge vandt til at snakke engelsk i vores dagligdag på arbejdet, men vi skulle da begge have opbygget et noget større ordforråd. Nu kunne vi slappe lidt mere af, fokusere på at få en større omgangskreds, og evt. planlægge et par ture ud af byen. Vi var dog hjemme i Danmark over julen 2010 hvilket var utrolig rart. Ikke mindst at vide, når vi ankom til Boston igen havde vi et hjem og vores egen seng at sove i. I julen friede Kasper til mig, 2 dage inden vi skulle tilbage til Boston. Det var sødt, romantisk og helt perfekt. Jeg var slet ikke i tvivl om at vi skulle være sammen altid og det blev da også forstærket af alt det vi havde været igennem sammen. Vi aftalte at vi ville hjem til Danmark og giftes i sommeren 2011 og således begyndte planlægningen. 
De første 6 måneder af 2011 gik med arbejde, et par ture til New York, et bryllup i Montreal, en tur til San Francisco, venner, planlægning af bryllup og ellers nyde vores by. Vi begyndte at snakke om familieforøgelse i foråret. Det var helt bestemt noget vi begge glædede os til og tænkte (som mange andre nok tænker) at det nok ville tage noget tid. Men men men.. I midten af Juni stod jeg med en positiv test i hånden. Det var fantastisk, spændende og skræmmende på en gang. Alt gik planmæssigt, jeg kom til lægen, fik tildelt en jordmoder og var til nakkefoldsscanning der viste en sund og rask baby. Et par dage efter skanningen tog vi til Danmark og blev gift. Det var en smuk dag hvor vi havde mulighed for at se hele familien på en gang og fortælle om den glædelige nyhed..
Trinity Church og Hancock Tower til højre


Stuen i lejligheden

Vores bryllup
Fortsættelse følger..





Ingen kommentarer:

Send en kommentar