torsdag den 16. maj 2013

Hjemme igen

Eller, vi har jo været hjemme et par dage. Nogle gange tager det bare lige lidt tid før man er landet. Vi havde en dejlig tur allesammen og det var et glædeligt gensyn med vores venner og deres lille dreng. Var helt forgabt i deres lille Erik på bare 3 måneder og det var så sjovt at se Olivers reaktion på sådan en lille en. Han var meget forsigtig og de grinede begge to hver gang de så hinanden. Så sødt! Oliver skal nok blive en god storebror en dag - man kan da heller ikke andet end at blive en smule skruk når man holder en lille glad baby. Turen stod ellers på lidt sightseeing, afslapning og mødet med et andet vennepar der lige har fået en for tidlig født pige ved 25. Uge. Hold da op det var hårdt at høre om. Krydser fingre for deres lille pige, som tilsyneladende klarer det godt indtil videre. Vi havde selvfølgelig glemt vores gode kamera derhjemme, men det blev til lidt billeder med iphonen. 








Ingen kommentarer:

Send en kommentar