mandag den 10. juni 2013

Spiser selv

Overskriften snyder lidt, for Oliver har jo spist selv i mange måneder. Men for et par uger siden begyndte han så selv at spise med ske. Han havde været modvillig med at jeg gav ham hans grød med ske i lang tid. Og da han til sidst nægtede at spise noget som helst hvis jeg gav ham det, kunne han da bare selv få lov. Han bruger selvfølgelig stadigvæk meget fingrene, men synes han er blevet ret god til det med den ske. Han får hans morgenmad, der som regel består af havregryn/cheerios med mælk, om morgenen. Et af mellemmåltiderne består for det meste af noget yoghurt, som han også selv spiser med ske. Til de andre måltider får han altid sin gaffel, men det er stadig ret svært for ham at få noget på. 

Oliver fik et sæt Toddler bestik i dåbsgave og det er da fuldstændig genialt lavet. Det passer til små tykke fingre, er ikke så langt så man undgår de automatisk vender skeen inden den er nået op til munden og skeen/gaflen er lavet forholdsvis smal så det lige passer ind i en lille mund. Selvom vi har et par andre sæt bestik er det altid det jeg (og Oliver) foretrækker. 








Ingen kommentarer:

Send en kommentar