Vores store eventyr del 3

Da vi kom hjem efter en dejlig sommerferie og et fantastisk bryllup i Danmark, stod det igen på hverdag. Resten af 2011 stod stort set på arbejde. Vi begyndte jo forståeligt nok også at planlægge hvad der skulle ske efter jeg havde født. Jeg undersøgte barselsforholdene på min arbejdsplads og var (som jeg godt havde regnet med) IKKE imponeret. Jeg ville få 2-3 måneders barsel. Det kunne jeg slet slet ikke forholde mig til og det blev hurtigt besluttet at jeg ville sige op og gå hjemme. Hvor lang tid vidste vi ikke, men gerne efter danske forhold. Økonomisk kunne vi godt få det til at løbe rundt (her er der ikke meget økonomisk støtte fra det offentlige), men der skulle tænkes lidt mere over hvor og hvad pengene blev brugt på. Så kom spørgsmålet jo også om vi skulle finde noget større at bo i. Oprindeligt havde vi tænkt at det nok skulle gå, men da kontrakten på vores lejlighed på Beacon Hill skulle fornyes for endnu et fuldt år, kom vi alligevel i tvivl. Den var jo ret lille med sit ene soveværelse, mikroskopiske køkken og en tur på møntvaskeriet med baby var ikke noget der tiltalte os. Så i August 2011 begyndte vi at lede efter noget andet. Vi ville gerne bo i Cambridge (en forstad lige på den anden side af floden fra Boston) da det var et hyggeligt sted og man kunne få lidt mere for pengene. Vi var så heldige at finde den mest perfekte nyrenoverede lejlighed til en leje der kunne betales, men bestemt dyrt. Vi flyttede ind i September 2011 og tog endnu en tur i IKEA. 
Da vinteren nærmede sig og jeg langsomt blev større, var der nogle ting med mit visum der skulle på plads. Jeg havde indtil videre været på mit eget visum uafhængigt af Kasper og dette visum ville udløbe i Februar 2012. Da min termin var d. 1. Marts havde vi ikke mulighed for at vente med at få mig over på Kaspers visum, som nu var muligt da vi var gift. Vi skulle alligevel hjem over julen og besluttede os derfor at få mig på Kaspers visum. Dette betød dog at jeg nu ikke havde et arbejdsvisum. Jeg kunne derfor ikke vende tilbage til mit arbejde da vi kom til Boston igen og vi fandt det unødvendigt at ansøge om et arbejdsvisum, da det højst sandsynligt ville tage 1-3 måneder at få. På dette tidspunkt ville jeg have født og derefter gå hjemme. 
Jeg havde en dejlig afslappet men meget lang "barsel" inden Oliver kom til verden. Til sidst var jeg godt utålmodig. Den 1. Marts kom og gik.. Jeg havde det i det mindste godt og havde en utrolig nem graviditet. Lidt over midnat d. 7. Marts gik vandet imens jeg lå og sov. 

På billedet er jeg 40+1

Dette er sidste del på vores store eventyr. Historien om Olivers vej til verden kommer i et andet indlæg.