fredag den 26. april 2013

New York

Vi havde, som sagt, en rigtig dejlig tur til New York. Vi fik set utrolig mange ting/steder - men man kan jo ikke nå alt på kun 3 dage. 
Vi tog afsted med toget fra Boston tidlig morgen og ankom 4 timer senere til Penn Station på Manhattan. Vi havde booket et hotel ret tæt på stationen, Affinia Manhattan hed det, og jeg vil sige at det var en fair pris og et udmærket hotel. De næste par dage gik med at se diverse seværdigheder og da vi boede forholdvis centralt på manhatten (31st street - midtown) delte vi det op, således at vi den ene dag, tirsdag hvor vi havde mest tid, gik nord for hvor vi boede og så f.eks. Times Square og Central Park. Vores sidste dag, onsdag, tog vi syd for hvor vi boede og endte i financial district, så Ground Zero og var en tur ude på Brooklyn Bridge. Den første dag var vi noget trætte, så vi tog det stille og roligt.
Vi gik rigtig mange timer hver dag så vores lille Maclaren klapvogn var uundværlig. Den er ret komfortabel for Oliver, den vejer ingenting og er smal så vi kunne komme rundt og op/ned mange steder. Han fik både hans formiddags og eftermiddags lur i denne da ryggen kan lægges helt ned. Fortryder bestemt ikke at vi købte denne klapvogn, da vi rejser så meget. Rundt omkring i byen tog vi selvfølgelig også nogle stop hvor Oliver kom ud af klapvognen. Der er rigtig mange fine parker, så det er bare med at planlægge turen forbi en af dem og tag et velfortjent hvil. Det trængte de voksne nu også til! Mit absolut yndlings sted er nu Highline Park - den er forholdsvis ny (åbnede i 2009 mener jeg) og er fortsat ved at blive udvidet. Denne park er ikke ligesom andre parker. Den er bygget på nogle gamle jernbaneskinner over jorden og strækker sig fra 15th street op til 30th street på vestsiden af Manhattan. Man har sået en masse fine blomster og træer på den og man føler man kan gå der i ro og mag uden at kigge efter biler eller stoppe for rødt lys hele tiden. Samtidig er den et perfekt sted for små børn - enten til at få en lille lur i klapvognen imens man går eller gå lidt rundt på egen hånd. 
Da vi skulle hjem igen var der dog en ret stor forsinkelse på vores tog, der gjorde at vi havde en meget overtræt lille mand på hjemturen. Heldigvis havde vi også vores bæresele med, som heller ikke er til at undvære når vi rejser. Og nu lidt billeder:


Highline Park

"Udsigt" fra Highline Park

Oliver i klapvognen på Times Square

Times Square

Lille mand i en stor verden

Oliver mødte Minnie Mouse - kærlighed ved første blik <3

Central Park

Udvælger nøje græs i Central Park

Zoo i Central Park

Oliver fik hilst på H.C. Andersen i Central Park

Ingen kommentarer:

Send en kommentar