Olivers vej til verden del 3

Vi er nu nået til den sidste del af Olivers lange vej til verden. 

Efter et par minutter hvor vi havde betragtet vores søn forlod Kasper operationsstuen med vores søn og en sygeplejerske. Jeg kan bare huske jeg var så træt! Jeg sov nærmest da de skulle lukke mig sammen igen. Jeg blev lagt over på en anden seng og rullet ud af operationsstuen til et andet meget lille rum. Her var jeg sammen med den sygeplejerske jeg mødte for 3 dage siden da jeg først var kommet ind på hospitalet. Jeg lyttede hele tiden efter Kasper og Oliver, kiggede ængsteligt hen mod døren da jeg til sidst kunne høre et højt og insisterende gråd ude fra gangen. Jeg vidste det var ham! Jeg kunne genkende hans gråd og ind kom Kasper med ham i en lille hospitals vugge. Sikke et øjeblik, nu kunne jeg for første gang få ham op på mit bryst hud mod hud. Han stoppede straks med at græde da han blev lagt op til mig og her lå vi indtil vi blev kørt ind på vores faste stue, hvor vi skulle opholde os i de næste 4 dage. 
Herefter var der en del spørgsmål og ting der skulle udredes i mit hovede mht. forløbet. En del spørgsmål blev besvaret da jeg fik at vide hvor stor han var. 4660 gram og 55 cm!! Jeg snakkede efterfølgende med min jordmoder som fortalte mig at jeg aldrig ville have kunnet føde ham naturligt. Jeg er selv ret lille (162 cm høj og 62 kg tung) og dette kombineret med at han nok havde ligget lidt forkert, betød at min livmoders muskler havde været så udspilet at de ikke kunne trække sig tilstrækkeligt sammen og hjælpe med at skubbe ham ned under veerne. Dette opklarede en del for mig og jeg var nu ikke i tvivl om at der var andet jeg kunne have gjort. 
Efter de godt 48 timer havde jeg desuden fået feber og dette betød at jeg muligvis havde fået en infektion, som er en meget stor risiko bare 24 timer efter vandet er gået. Derfor skulle jeg efterfølgende have antibiotika ved drop i 1 døgn og Oliver skulle have hver 8. time i 2 døgn. 
Dagene på hospitalet gik sin gang og vil sige at service var i top. Maden var god og sygeplejerskerne var søde, professionelle og yderst hjælpsomme. Jeg kom mig ret hurtigt over kejsersnittet. Selvfølgelig havde jeg ondt og var på smertestillende i noget tid, men var oppe den samme dag og gå lidt rundt. Allerede 2 uger efter kunne jeg gå uden at få ondt, selv rejse mig op fra liggende stilling og var ikke på smertestillende længere. 
Oliver havde jo en god kampvægt men var også utroligt sulten hele tiden. Han fik lidt supplerende modermælkserstatning ved siden af amningen, da det først var på 4. dagen at mælken kom. Ammeforløbet er dog en anden historie - det var bestemt ikke smertefrit og uproblematisk for mig. 

Det var dejligt at komme hjem efter 4 dage og nu skulle tiden som en lille ny familie nydes. Det var hårdt, fantastisk, følelsesmæssigt og skræmmende på én gang. 

På vej hjem fra hospitalet

Helt perfekt!