mandag den 29. april 2013

On the go

Når man er hjemmegående med en lille dreng på 13 måneder er det vigtigt at man kommer ud hver eneste dag. Han skal jo stimuleres den lille og man bliver åndsvag af at sidde indenfor flere dage i træk. Det har hverken han eller jeg lyst til, selvom man jo ikke altid kan bestemme vejret. Vi har ingen bil, så alt transport klarer vi på gåben eller med offentligt transport. Vi går rigtig meget og dette er den foretrukne måde at komme rundt på. Oliver elsker at sidde i hans klapvogn og følge med i alt hvad der sker og jeg nyder at komme ud og få rørt mig lidt. 
Og når man nu bruger så meget tid "on the go" er det jo vigtigt at man har noget godt udstyr. Jeg tænkte derfor det var på tide at vise hvad der er de mest essentielle ting vi altid har med.

Først til klapvognen. Jeg er ret vildt med vores klapvogn. Modellen er en UppaBaby Vista og den er lavet her i Massachusetts. Det er nok også den mest solgte klapvogn her i Boston og i New York. Det var nu ikke helt nemt da vi skulle bestemme hvilket "køretøj" vi skulle have. Der er fordele og ulemper ved ALT - men samtidig var det svært for mig at indstille mig på hvordan man gjorde her i forhold til i DK. I Danmark ville man jo nok have en barnevogn og så senere købe en klapvogn. Selvom jeg ved at der er mange i de større byer i DK der vælger en kombivogn. Vi valgte en kombivogn. Det var først og fremmest vigtigt for os at der var en slags lift som han kunne ligge ned og sove i, samtidig var det meget vigtigt at den var nem at komme rundt med. Hjulene på denne kan drejes 360 grader, liften kunne han ligge i til han var 3 måneder. Derefter skiftede vi over til klapvognsdelen som man kan lægge, eller tilte, helt ned. De bedste, og smarteste træk ved denne klapvogn er at sædet kan vendes begge veje og at der er et lille ekstra stykke udtræk på kalechen der beskytter mod solens stråler. Da vi jo ikke har en bil skal vi altid hale en masse dagligvarer hjem, og der kom denne fantastisk stærke og rummelig kurv til sin ret. 





Inden vi går ud af døren skal vi selvfølgelig også have lidt mad/snacks med hvis den lille dreng skulle blive sulten. Oftest får Oliver sin formiddags lur herhjemme og derefter noget yoghurt/frugt indtil det er tid til frokost. Derfor har jeg tit lidt mad/drikke med til ham i hans lille rygsæk, Fjallraven Kanken Mini. Da Oliver ikke er så lille længere er jeg holdt op med at bruge en pusletaske og opbevarer derfor et par bleer og vådservietter i hans rygsæk. Udover denne taske har jeg min egen taske med, hvor jeg også opbevarer et par ting af hans. 
Når vi spiser frokost ude, som oftest foregår i en park eller på en legeplads har vi desuden et lille bord til hans klapvogn, som lige kan klikkes på. Jeg har prøvet at sidde på et tæppe med ham, men der er så mange ting der er mere spændende så han får ikke spist så meget. 
Jeg medbringer selvfølgelig også altid masser af vand og mælk til ham. Oliver stoppede med at få flaske da han var omkring et år og nu får han kun sødmælk af en kop eller en sugerørskop. 


Fjallraven Kanken Mini i Navy


Bleer og vådserviet etui kan opbevares i inderlommen på tasken.

Den smarte snack tray til klapvognen. Bakken kan løftes af og vaskes i opvaskemaskinen.


Sugerørsflaskerne; Momma flasken til venstre bruges til vand, Thermos flasken til højre er isoleret og kan holde mælken kold op til 8 timer.

Noget af det vi altid har med er disse "tuber" med pureret frugt/grøntsager. De kan spises direkte fra tuben og Oliver elsker dem som en lille snack. Utrolig smarte på lange rejser så man ikke skal bruge ske.


Foruden disse ting husker vi selvfølgelig altid hans kasket og solcreme taget vejret i betragtning. Oliver får næsten altid hans eftermiddagslur når vi er ude i klapvognen, derfor er det også vigtigt at huske en sut og hans bamse.

Kasketten samt en lille tube solcreme. Bruger desuden Derma solcreme SPF30 inden vi forlader hjemmet.
Hvad har i ALTID med når i er ude?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar