Snart skal jeg igang med at kigge på flere bluser, shorts og sandaler. Han har en del ting der snart bliver for varmt at bruge, eller han er vokset ud af. Som vejret opfører sig her er det med at være på forkant, hvis nu sommeren pludselig kommer over natten ;)
tirsdag den 23. april 2013
Lidt nyt til foråret
Foråret har virkelig taget sit indtog på Boston. Træerne er i sit fulde flor og dagene bliver lysere og længere. Foråret er dog også lidt mærkværdigt her. Det er meget ekstremt hvis man kan sige det sådan. Der er mange der siger at Boston (eller New England) kun har to årstider, Vinter og Sommer. Det synes jeg nu ikke er helt rigtigt for efteråret er noget af det smukkeste. Men, for at give et eksempel; Idag er det gråvejr med op til 7C grader, i morgen skulle det gerne blive solrigt og op til 23C grader. Det er meget skiftende og det er en god idé at tjekke vejrudsigten inden man planlægger en hel dag udenfor. De næste 10 dage ser det dog ud som om det skal være lidt mere stabilt med omkring 17C grader. Dejligt! Inden vi tog til New York fik jeg derfor shoppet lidt nyt til Olivers forårsgarderobe. Jeg køber normalt hans tøj hos Gap eller H&M, omend H&M's eneste børnetøjsafdeling har et begrænset udvalg. Jeg fandt et par dejlig tynde (og meget billige) chinos til ham i H&M. Derudover fik han et par T-shirts fra Gap som han indtil videre har kunnet bruge med en langærmet body under. I New York var jeg desuden lige hurtigt inde i en større H&M hvor de havde et større udvalg af børnetøj. Der fik jeg tilføjet to par chinos mere i henholdsvis sandfarvet og mælkedrenge stribet.
torsdag den 18. april 2013
We're back!
Så er vi kommet godt hjem fra New York i Onsdags og farmor er nu taget hjem. Det var en fantastisk tur - men vi er så glade for at være hjemme igen. Oliver opførte sig eksemplarisk og vi havde alle en god oplevelse med at have ham med. Mandag eftermiddag, da vi sad i en park og nød summen fra byen, hørte vi dog nogle forfærdelige nyheder. Hjemme i Boston havde der været et bombe angreb til Boston Maraton. Da den første besked tikkede ind var vi i chok og brugte en del tid på at undersøge om vi havde venner der var kommet til skade. Vi var slet ikke klar over hvor stort angrebet havde været og jeg vidste at der var en del af mine veninder med børn der skulle ind og heppe på løberne. Der er gudskelov ingen af vores venner der er kommet noget til, men vi er meget berørte af det hele. Sidste år var vi selv inde og se Maraton med en kun 1 måned gammel Oliver, og vi ville sikkert også have været der i år hvis vi ikke skulle til New York. Nå - det var jo ikke det, det skulle handle om. Selvom vi fik denne uhyggelige besked nød vi da resten af turen, men vi kunne tydeligt mærke der var meget mere sikkerhed og politi alle vegne i New York.
Nu er det hverdag igen, og vi glæder os til en mere normal uge her i Boston i kontrast til sidste uge. Der kommer løbende lidt flere billeder fra turen til New York og evt. Lidt tips til når man har børn med.
Nu er det hverdag igen, og vi glæder os til en mere normal uge her i Boston i kontrast til sidste uge. Der kommer løbende lidt flere billeder fra turen til New York og evt. Lidt tips til når man har børn med.
fredag den 12. april 2013
Farmor er kommet!
Så er farmor ankommet. Oliver blev rigtig glad men var noget reserveret i starten. Han blødte dog hurtigt op - det var rigtig sjovt at se hvordan han gjorde sig til i starten og "spillede smart". Skøre knægt ❤
onsdag den 10. april 2013
Det beskidte barn
Oliver elsker at være beskidt og man må sige at han er noget af et ude barn. Vi har været meget på legepladsen den sidste uges tid - vejret har været fantastisk, med gennemsnitligt 20C grader og høj sol. Han er specielt glad for at sidde i sandkassen eller lege med træ flis. Han kaster det op i luften og meget af det ender i nakken og i håret. Finder sågar stykker i hans ble(??) I morgen skulle det gerne regne - så det bliver nok mest en indedag. Om eftermiddagen ankommer Olivers farmor som skal være på besøg de næste 8 dage. På Mandag tager vi allesammen en tur til New York til Onsdag. Bliver spændende at se hvad Oliver siger til byen. Glæder mig til et længe ventet gensyn med byen.
mandag den 8. april 2013
Olivers vej til verden del 3
Vi er nu nået til den sidste del af Olivers lange vej til verden.
Efter et par minutter hvor vi havde betragtet vores søn forlod Kasper operationsstuen med vores søn og en sygeplejerske. Jeg kan bare huske jeg var så træt! Jeg sov nærmest da de skulle lukke mig sammen igen. Jeg blev lagt over på en anden seng og rullet ud af operationsstuen til et andet meget lille rum. Her var jeg sammen med den sygeplejerske jeg mødte for 3 dage siden da jeg først var kommet ind på hospitalet. Jeg lyttede hele tiden efter Kasper og Oliver, kiggede ængsteligt hen mod døren da jeg til sidst kunne høre et højt og insisterende gråd ude fra gangen. Jeg vidste det var ham! Jeg kunne genkende hans gråd og ind kom Kasper med ham i en lille hospitals vugge. Sikke et øjeblik, nu kunne jeg for første gang få ham op på mit bryst hud mod hud. Han stoppede straks med at græde da han blev lagt op til mig og her lå vi indtil vi blev kørt ind på vores faste stue, hvor vi skulle opholde os i de næste 4 dage.
Herefter var der en del spørgsmål og ting der skulle udredes i mit hovede mht. forløbet. En del spørgsmål blev besvaret da jeg fik at vide hvor stor han var. 4660 gram og 55 cm!! Jeg snakkede efterfølgende med min jordmoder som fortalte mig at jeg aldrig ville have kunnet føde ham naturligt. Jeg er selv ret lille (162 cm høj og 62 kg tung) og dette kombineret med at han nok havde ligget lidt forkert, betød at min livmoders muskler havde været så udspilet at de ikke kunne trække sig tilstrækkeligt sammen og hjælpe med at skubbe ham ned under veerne. Dette opklarede en del for mig og jeg var nu ikke i tvivl om at der var andet jeg kunne have gjort.
Efter de godt 48 timer havde jeg desuden fået feber og dette betød at jeg muligvis havde fået en infektion, som er en meget stor risiko bare 24 timer efter vandet er gået. Derfor skulle jeg efterfølgende have antibiotika ved drop i 1 døgn og Oliver skulle have hver 8. time i 2 døgn.
Dagene på hospitalet gik sin gang og vil sige at service var i top. Maden var god og sygeplejerskerne var søde, professionelle og yderst hjælpsomme. Jeg kom mig ret hurtigt over kejsersnittet. Selvfølgelig havde jeg ondt og var på smertestillende i noget tid, men var oppe den samme dag og gå lidt rundt. Allerede 2 uger efter kunne jeg gå uden at få ondt, selv rejse mig op fra liggende stilling og var ikke på smertestillende længere.
Oliver havde jo en god kampvægt men var også utroligt sulten hele tiden. Han fik lidt supplerende modermælkserstatning ved siden af amningen, da det først var på 4. dagen at mælken kom. Ammeforløbet er dog en anden historie - det var bestemt ikke smertefrit og uproblematisk for mig.
Det var dejligt at komme hjem efter 4 dage og nu skulle tiden som en lille ny familie nydes. Det var hårdt, fantastisk, følelsesmæssigt og skræmmende på én gang.
Efter et par minutter hvor vi havde betragtet vores søn forlod Kasper operationsstuen med vores søn og en sygeplejerske. Jeg kan bare huske jeg var så træt! Jeg sov nærmest da de skulle lukke mig sammen igen. Jeg blev lagt over på en anden seng og rullet ud af operationsstuen til et andet meget lille rum. Her var jeg sammen med den sygeplejerske jeg mødte for 3 dage siden da jeg først var kommet ind på hospitalet. Jeg lyttede hele tiden efter Kasper og Oliver, kiggede ængsteligt hen mod døren da jeg til sidst kunne høre et højt og insisterende gråd ude fra gangen. Jeg vidste det var ham! Jeg kunne genkende hans gråd og ind kom Kasper med ham i en lille hospitals vugge. Sikke et øjeblik, nu kunne jeg for første gang få ham op på mit bryst hud mod hud. Han stoppede straks med at græde da han blev lagt op til mig og her lå vi indtil vi blev kørt ind på vores faste stue, hvor vi skulle opholde os i de næste 4 dage.
Herefter var der en del spørgsmål og ting der skulle udredes i mit hovede mht. forløbet. En del spørgsmål blev besvaret da jeg fik at vide hvor stor han var. 4660 gram og 55 cm!! Jeg snakkede efterfølgende med min jordmoder som fortalte mig at jeg aldrig ville have kunnet føde ham naturligt. Jeg er selv ret lille (162 cm høj og 62 kg tung) og dette kombineret med at han nok havde ligget lidt forkert, betød at min livmoders muskler havde været så udspilet at de ikke kunne trække sig tilstrækkeligt sammen og hjælpe med at skubbe ham ned under veerne. Dette opklarede en del for mig og jeg var nu ikke i tvivl om at der var andet jeg kunne have gjort.
Efter de godt 48 timer havde jeg desuden fået feber og dette betød at jeg muligvis havde fået en infektion, som er en meget stor risiko bare 24 timer efter vandet er gået. Derfor skulle jeg efterfølgende have antibiotika ved drop i 1 døgn og Oliver skulle have hver 8. time i 2 døgn.
Dagene på hospitalet gik sin gang og vil sige at service var i top. Maden var god og sygeplejerskerne var søde, professionelle og yderst hjælpsomme. Jeg kom mig ret hurtigt over kejsersnittet. Selvfølgelig havde jeg ondt og var på smertestillende i noget tid, men var oppe den samme dag og gå lidt rundt. Allerede 2 uger efter kunne jeg gå uden at få ondt, selv rejse mig op fra liggende stilling og var ikke på smertestillende længere.
Oliver havde jo en god kampvægt men var også utroligt sulten hele tiden. Han fik lidt supplerende modermælkserstatning ved siden af amningen, da det først var på 4. dagen at mælken kom. Ammeforløbet er dog en anden historie - det var bestemt ikke smertefrit og uproblematisk for mig.
Det var dejligt at komme hjem efter 4 dage og nu skulle tiden som en lille ny familie nydes. Det var hårdt, fantastisk, følelsesmæssigt og skræmmende på én gang.
| Helt perfekt! |
Olivers første sko (og kasket)!
Kasketten er også ny. Den er bare så fin på og skygger fint for solen (indtil videre). Når det rigtig bliver sommer, får han nok brug for en der dækker ørerne og nakken lidt.
Idag skulle det gerne blive op til 18 grader, fuld sol og vi skal en tur på legepladsen senere.
tirsdag den 2. april 2013
God påske!
Dagene er bare fløjet afsted! Der har været noget stille herinde pga besøg fra Danmark (min mor), en del 1-års fødselsdage og en masse besøg på legepladsen. Vi har nydt at have min mor på besøg - ikke mindst Oliver. Han elskede al opmærksomheden og jeg tror det er lidt hårdt for ham, at der ikke er en til at gå med ham hele tiden og give ham konstant opmærksomhed nu hvor min mor er taget hjem igen. Der er sket en del med ham for tiden. For lidt over en uge siden begyndte vi at slippe hans ene hånd, så vi nu kan gå med ham ved hjælp af en hånd. Jeg kan mærke at hans balance er blevet meget bedre, det varer ikke længe før han slipper helt. Han har også taget sine første 3 skridt for et par dage siden. Foråret er pludselig kommet til Boston og det betød lidt nydt til Olivers garderobe, som jeg vil vise snarest. Her iblandt hans nye sko der kan ses på et af billederne.
Abonner på:
Opslag (Atom)









